Dage ved vandet, timer i haven og aftener på terrassen. Bliv inspireret til at leve livet udendørs, og få masser af ideer til at indrette dig under åben himmel. Vi guider også til gæstemad med forårets og sommerens råvarer, forvandling af drivhuset og kreative sysler med naturen som omdrejningspunkt.
Mad & Bolig Terrasse og udeliv
FLEKSIBEL SOMMEROASE • Tænk i flere funktioner, når du gør terrassen sommerklar. Med flytbare elementer såsom planter og møbler kan du skabe en terrasse, som både indbyder til afslapning og samvær.
PRIMITIVT LIV I RÅGELEJE • I Line Hyldgaards sommerhus i Rågeleje er der ikke tilført meget ekstra komfort, end hvad huset fra 1938 oprindeligt er udstyret med. Hos familien handler det nemlig om at være tro mod husets historie. Derfor er der plads til både bump, sprækker og et udendørs bad.
MED TRÆET I CENTRUM • Lad naturen fortsætte inden døre, og indret med vægge, møbler og interiør i lyse og rolige nuancer, så træet får lov at være i centrum.
MIDDAG FULD AF MYNTE • Den har det med at brede sig. Heldigvis, for selv om mynte ikke er så populær som basilikum, er den lige så anvendelig. Især i sommerlige anretninger, hvor den giver frisk smag til en hel menu.
SOMMER PÅ TERRASSEN • Det er her, vi lever livet, når solen titter frem. Hvor vi spiser vores måltider og hygger med vennerne. Blot ved at skifte dug, vaser og service kan din terrasse få et helt nyt udtryk. Her får du tre forskellige stilarter.
STRANDFUND • Gå på jagt efter sten, drivtømmer og sarte blomster langs strandbredden, og lad dem være sommerbebudere i din indretning. Brug dine fund, som de er, eller forvandl dem til små unikke elementer, der emmer af dage ved vandet.
HVAD MÅ DU TAGE MED HJEM?
SOMMERGRØNT PÅ SIDEN • De mange aftener med grillmad kan trænge til nyt grønt tilbehør. Og ikke mindst lidt variation i grøntsagskassen. Salaterne kan du servere sammen med fisk, kød eller fjerkræ, men du kan også spise dem som en selvstændig frokostret.
DRIVHUSDRØMME
MED PLADS TIL VENNER • Et åbent køkken-alrum i sommerhuset giver både plads til hygge og gæster. Derfor rev Caroline og hendes mand det gamle ned og byggede et nyt. I dag er huset familiens fristed, hvor de mødes til mad med vennerne.
NORDISK LANDLIGGERI • Lad indretningen indbyde til ro og afslapning med møbler i træ og lyse tekstiler. Rustikke vaser med blomster fra haven minder om, at det er sommer udenfor.
BRUNCH DAGEN LANG • Lad tiden gå sin gang, og spred morgenens måltid ud over dagen – alt efter hvornår sulten melder sig, og gæsterne dukker op. Med en brunchmenu kan du lave alle retterne på samme tid eller kombinere dine favoritter til morgen, middag og aften.
DAGE NÆR VANDET • Pak tasken til en svømmetur i havet, og tag bagefter hjem og skyl sand og saltvand af under udendørsbruseren. Når sæbe og håndklæder er lige ved hånden, er det nemt at dukke sig flere gange.
TIL DE GRØNNE FINGRE • Kribler det i fingrene? Vi har samlet 15 forskellige haveredskaber og tilbehør, så du let kan springe ud i forårets forspiring, omplantning eller haveforberedelse.